| |
Samsø Cider drives af Mette og Martin Levisen. Efter at have lavet cider på hobbyplan i 7 år, er Samsø Cider begyndt at lave cider til salg i butikker og restauranter.
Æblerne til cideren stammer primært fra Alstrup Frugtplantage, som ligger i det naturskønne område ved Stavns Fjord på Samsø. Plantagen er etableret i 1930, og der dyrkes primært sorterne Ingrid Marie, Cox Orange, Aroma, Pigeon, Discovery, Bellida, Jonagold og Doyenne.
Æblerne bliver dyrket under de bedste klimatiske betingelser. Ø-klimaet med de mange solskinstimer og den høje luftfugtighed, samt lysets reflektion fra havet, giver æblerne en flot farve og en perfekt aroma. Cideren fremstilles på 100% upasteuriseret æblemost.
De iltede, kværnede æbler koldpresses nænsomt. Mosten hældes på tanke uden gær, enzymer, sukker eller andet. Når den rette alkoholprocent og smag er opnået, hældes cideren på klare champagneflasker, og der tilsættes en specialgær der producerer perlerne i flaskerne.
Efter minimum 100 dage på flaske, når det rette tryk er opnået, degorgerers flaskerne (bundfaldet fjernes), sødmen justeres med æblesirup og tilsidst lukkes flasken med en korkprop og muselet. |
|
|
|
|
|
|
|