Om virksomheden:
Victoria Properties er beliggende i hjertet af København. Virksomheden investerer bl.a. i driftsejendomme, herunder primært opkøb, administration og drift af erhvervs- og boligejendomme i Danmark. Victoria Properties arbejder for at skabe et stabilt og langsigtet afkast for sine mange investorer. Victoria Properties’ aktie er børsnoteret og kan handles på Nasdaq OMX Copenhagen.
Victoria Properties er ejet af Gefion Group A/S der er specialiseret i udvikling af boligejendomme i Storkøbenhavn i milliardklassen.
Debriefen:
I debriefen stod der bl.a. følgende ønsker til stil og tone i deres nye design af logo: Seriøs. Trygt. Troværdigt. Sikkert. Værdi. Nordisk. B-t-c. Ikke støvet. Må gerne stikke ud på en frisk og moderne måde, skal dog ikke være trendy – men langtidsholdbart.
Målgruppe: Bred målgruppe.
Beskrivelse af logo design:
Bomærket i virksomhedens nye logodesign symboliserer både ejendomme, men også søjler i en graf der refererer til prisudviklingen på ejendomsmarkedet. ”Men hvorfor går grafen så ikke bare op op op”? - svaret er at sådan går boligmarkedet ikke. Victoria Properties ønsker nemlig ikke at tegne et skønbillede med deres bomærke - men også i deres design af logo at tegne et ærligt billede af realiteterne. Realiteterne er at ejendomspriserne i mange år har vist sig at gå opad på den lange bane, med op- og nedture undervejs. Præcis som i deres design af logo.
Derudover symboliserer bomærket også virksomhedens initial ”V”. Et stærkt design af logo er ofte karakteriseret ved at der er flere ideer / rationaler i samme logo design. Farverne i logoet står for soliditet og ”grøn” tankegang.
Bomærket fremstår i en en form for 3D - med dybde i motivet. Alligevel er det tegnet i ”flat design”. Som udgangspunkt skal et design af logo være i ”flat design” da det ellers vil give for mange problemer rent produktionsmæssigt. Godt nok lever vi i en RGB-verden men alligevel.
|